I skjul i Guatemala 1-10 januar
1
januar 2018 Vågner
op til tåge, stilhed og flat vand. Fuglekvidren og pludselig
pistolskud. Gad vide hvad de bedriver.Over middag starter vi den 1,5
times smukke tur gennem canyen til Livingston. Fik set 3 gule
iguanaer og lots of hvide hejrer. Vi har #tid# kl 17.30 ved Hector,
så vi lægger anker foran byen i vindstille. Præcis kl 17 begynder
det at blæse op, pludselig 15 m/s og søen rejser sig til 1 meters
bølger.
Kl 17.30 starter vi udturen med Hector i hælene og der går
ikke lang tid før vi sidder fast trods fuld kraft frem på motoren.
Med megen besvær får de kastet en line over til mig, som jeg binder
til vores fald. Herefter foregår de næste 40 minutter med at Bent
styrer efter de waypoints vi kom ind efter, motoren på fuld kraft,
Hector pifter når vi skal ændre retning og hiver os ned i en
vinkel, så vi kommer fri med kølen af grunden. Dybdemåleren viser
hele tiden minus 0,1, rælingen er i vandet og bølgerne slår
indover båden mens de også driver os på grunden, når vi lige er
kommet fri.
Vi bliver trukket over grunden i 40 minutter med vinden
ind forfra 15 m/s og bølger der rejser sig jo længere vi kommer ud,
mens det nu også er blevet mørkt. To gange sidder vi uhjælpeligt
fast, som fast og synes at det er alt for scary. Med lidt råb til
hvem, der nu hørte det, kom vi fri. Udenfor sandbarren bliver
betalingen leveret i en plastikpose bundet i deres tov.Herefter er
der 2 timers sejlads i mørke over til Tres Puntas. Heldigvis har vi
sporet fra juli at sejle efter, men aldrig rart at komme til
ankerplads i mørke, men heldigvis er vi de eneste den nat.Alt i alt
nok en oplevelse, vi gerne havde været foruden.
2
januar Fortsat
ved Tres Puntas for at kunne kontakte Rita/shippingfirma, men ikke
nyt i dag. Vejrudsigt siger blæst fra SV+V i morgen, så vi venter
med at sejle til en lagoone til onsdag for at kunne ringe igen næste
dag. Kl 17 ser vi en springende rokke og så blæser det op fra V og
fortsætter hele natten med gevaldigt træk i ankerkæde, søgang og
alarm fra ankeralarm. Fra at være ene båd er der pludselig 9 både,
der kommer ind i mørke. Vi krydser fingre for at de alle har lavet
bakketest. Heldigvis for os lægger de sig bagved os og vil drive på
land og ikke på os, hvis uheldet er ude. Vi har nok ikke været på
et dårligere ankersted siden de kanariske øer.
3
– 9 januarI
den periode ligger vi i lagunen nord for Tres Puntas, ca 5 SM derfra
i læ for bølger og for blæst fra V. Her gemmer vi os, da vi jo har
checket ud af landet. Den daglige opringning til Rita giver ikke
gevinst før 9 januar. Hver dag med håb, men får dårlig
information og øregas, nu ikke mere overbevisende. Her kan vi
allerede røbe, at Rita, shippingfirmaet og tolderne i Guatemala ikke
har været en del af aftenbønnen og heller ikke kommer at være det.
TRÆLS, da den sidste måned skulle have være tilbragt i San Blas
ved bountyøer. Og ikke mindst fordi tidsplanen nu er for stram.
Vejret var meget skiftende, hver anden dag sol og hver anden
regn/gråt. Tiden igen brugt på bådarbejde – skødeposer,
forstærkning af myggenet, rengøring, polering, nedtagning af vinyl
på badeværelse, stor reparation af nedgangsluge. Nu er der kun dem
tilbage, som ikke tiltrækker.Dinghytur rundt i lagunen – mangrove
som i Cuba. Søgræs, små fisk, hejrer. Dog er der her mere affald i
vandet som på bunden.Hver dag har vi besøg af svaler, der
balancerer på søgelænder samt pelikaner, der plumper ned i vandet
efter mad.
Date: 2018/01/08 04:23
Intet nyt fra Guat…
og det burde vel være godt nyt, men vi har efterhånden vores tvivl. Vores kontakt som har håndteret transporten fra Miami hertil er ikke særligt god til at holde os informeret, og når vi har fat i hende fylder hun os med øregas. Hun er efterhånden ikke så overbevisende, så vi er godt trætte af det.
Vi regner nu med at vi imorgen mandag får at vide at den kommer tirsdag. Men vi har jo før taget fejl, så lad os nu se. Begynder efterhånden at blive lidt stramt.
Vejret er heller ikke særligt godt, idag har det regnet hele dagen så de små hyggelige båd-projekter er ved at slippe op, og der er snart kun dem tilbage vi ikke gider at gå igang med…
Men ellers går det fint 🙂
Kh bent og jeanne
10
januarAfgang
fra lagune kl 6.00 for at lægge anker nord for Livingsto kl 815- vi
gemmer os stadig. Bent passer på båd og køber ind i Livingston:
Jeanne tager kl 930 collectivo + turisttur i canyoen til Fronteras.
Ankomst 11,30. Indkøb af kileremme, kontaktlim, kød, mel, kiks. Ved
Rita kl 12.30 og så kommer radaren. Pludselig er prisen for Ritas
mellemkomst steget 50 US Dollar – spøjst som ting udvikler sig.
Får besøg af Aztec Dream, der vil være standby hvis jeg har brug
for hjælp ) der er lige blevet skudt en lærer i byen) Tak for
støtten. Kort på internettet. Med Tuctuc til lanchaen. Afgang kl
1445 og ankomst 17.00 i Livingston. Alle i lanchaen fik udleveret
redningsveste, da den var overlooded med 8 personer plus deres
bagage. På returturen var vi opad flere bifloder til
hoteller/hostler for at sætte af. Retur med dinghy til båden. Det
er igen blæst op og bølgerne slår ind over oppakning og radar. Så
tømning af dinghy og gøre søklar er lettere besværligt. 2 timers
sejlads til Tres Puntas i mørke.
Belize. 11
januar Sejler
vi ud af Guatemala og sætter det gule flag, da vi vil transitte
Belize indenskærs.. Op med fiskestængerne og nyde solopgangen,
vindstille og vandet, der nu får den rigtige farve )ikke lortebrun).
Anker ved Lagoon Cay, hvor vi var sidste år. Var alene indtil en
trimaran lægger sig 2 bådslængder foran os. Så vi håber at
vinden ikke vender, for så ender vi oppe i ham. Returkurs, hvis vi
driver – 225 grader.
Guatemala er bestemt et fantastisk flot land vi
gerne vil besøge igen. Gerne i højlandet.
Tanker
– til et brev Så
er vi afsted op gennem Belize før vi drejer syd. Vi holdt jul hjemme
før vi tog afsted. Juleaften var vi så på partybåden, da det
forlød den sejlede med Julemanden til børnehjemmet for at dele
gaver ud, men nej. Kun et billede af båden. Så det blev til
rom/cola på partybåden og mad hjemme på båden med en julefilm.
Vi
taler med farfar og drengene en gang om ugen over nettet. Ellers
sender Bent mail over Ssb radioen eller satellittelefonen. Men mor
savner dem- hun taler ihvertfald bare højt om det.
Pelsede en ananas i højt solskin og tænkte over den
sidste tid her i Guatemala og hvad vi har bedrebvet. Som du kan læse
i rejsebrevene har vi lavet båd – ikke fordi det stod først for
men fordi vi venter på en radar gennem tolden i Guatemala. Sendt fra
Miami i september og planen var at forlade Guatemala 5 december ved
højvande.
Det har mildest taget været træls, men har prøvet at få
det bedste ud af det alligevel. Og det har ikke været for varmt –
tilmed køligt om natten. Men også meget regn- og gråvejr selvom
det er den tørre tid. Overall – det samfund og natur, der før var
charmerende og anderledes er nu blevet træls, da vi skulle have
været videre. Nu har vi glemt, hvor priviligerede vi er – at få
lov at opleve dette.
San Blas er skrottet, da vi har #været bundet
til en amerikansk kolonihave med VHF net kl 7,30#. Et før spændende
og meget hektisk landsby samfund, men nu mere frustrerende at handle
ind ind, hvor sælgerne prøver deres bedste for at få meget ud af
sejlerturisterne. Et sejlersamfund, hvor sejladsen er fra Guatemala
gennem Belize, evt Roatan, til Isla Mujeres og retur i maj til rio
Dulce. Mange har returneret hertil i over 5 år. Et meget
sammentømret community. Biograf hver fredag. Besøg hos hinanden om
eftermiddagen, hvis # deres balkort ikke er fyldt”.
Bikinien har
ikke været fremme endnu, da det ikke er velset i marinaer – ej
heller noget at vise frem. Driverlivet har sat sig på sidebenene og
træningen med x i Jyllinge har manglet.
1 januar var sidste udkald
over barren. Så vi blev trukket gennem sand og mudder i 40 minutter
med rælingen i vandkanten, liggende ned i 45 grader, 15 m/s i
modvind, bølger, der drev os mod grunden og minus 0, i dybde.
Glad
for at jeg ar en afsindig god kaptajn – han råbte dog lidt
tilsidst.
Herefter i mørke 10 SM til ankringsplads med måske
fiskenet.Tak for den dejlige mail. Jeg har taget tilløb flere gange,
men har ikke kunnet få styr på oplevelserne, og vel heller ikke
helt endnu. Mine tanker er ofte ved dig – også når jeg syr.
X og
XX kommer 8 februar og vi skal gerne være klar til gennemsejling af
kanalen og have overstået indkøb til 10 måneder. Vi glæder os til
de kommer. Så nu venter det rigtige eventyr forude. Og trænger så
meget til at se noget andet, god kvindevind og moderate bølger. Og
mon ikke Marquesas langt slår San Blas. Og med denne opstart af
sejlsæsonen kan der ikke være meget bådarbejde før Austarlien. Så
snorklingen og oplevelserne venter.
Har alligevel tænkt på om du
ikke har fortrudt – at sejl med X og skipperparret over Stillehavet
Plus de mange andre oplevelser. Det ville være så hyggeligt og
trygt med endnu en sejler ombord.Knus og kram
Hvad
tåler ikke saltvand og sol af udstyr til langturssejlads–
efter 1,5 år
Sebago sejlersko. Metal, der holder rem forvitret og
knækker. Stof bliver større.
Vantbeskyttere fra Watski. Stof
forvitrer og brækker i stykker.
Sikkerhedsliner fra Lalizas. Nitte på
fjerder krog knækket af på 2 af linerne. Krogen der går til
mandelinen. Godt det blev opdaget før
hårdtvejrssejladsen.
Redningskranstaske fra Force Rescue system.
Liner til at fastgøre til båd forvitrer og smuldrer. Opdaget før
den faldt i vandet.
Klemme på Musto kasket ruster.
Endvidere kan
E-reolen ikke benyttet til langturssejlads. Bøger bliver downloaded
før afgang, men pludselig er man logget ud – mens man er i det er
allermest spændende kapitel -og kan kun se de lånte e-bøger, når
man igen har net adgang. Og det er jo ikke for tit.
12-14
januarFredag
videre mod Robinson Cay syd for Belize city. Meget blæsende fra V og
vi er ikke i læ. Blæst inde og venter på at vinden lægger
sigLø+sø klargøring til til afgang. Vejrudsigter hentes x mange,
studeres og kontrolleres. Rundt hjørnet ved Nicaraga går vinden i
øst tirsdag aften, hvor vi så skal være der. Afgang mandag
morgen.
Date: 2018/01/12 00:39
Så lykkedes det
Hej alle,
Så fik vi endelig vores pakke, og kunne komme afsted fra guatemala. Det har været fint at være der, og det er et fantastisk flot land vi gerne besøger igen.
Efter en nat for anker igen ved Tres Puntas tog vi afsted tidligt, og gik for motor nordpå, indenskærs op langs Belize’ kyst. Vi er nu ankret op ved Lagoon Cays, en lille bitte ankerplads som vi havde for os selv, indtil en trimaran valgte at placere sig 2 bådslængder foran os. Så nu håber vi da ikke vinden vender, for så ender vi oppe i ham.
Imorgen fortsætter vi nordpå til Robinson Island, hvor vi tager en overligger og gør os klar til det lange stræk til Panama. Hvis vejret holder, selvfølgelig.
Tror nok man kan se vores position de næste par dage på Marinetraffic.com.
ellers alt vel, kh bent og jeann
Date: 2018/01/14 00:49
Aldrig så snart kom vi væk fra Rio Dulce, før vi blæste inde…ligger ved Belize City og venter på at vinden lægger sig…hvornår det så bliver. Tager en del vejrudsigter ned, men det lader til at vejret forbliver det samme, uanset hvor mange vejrmeldinger man læser. Meget irriterende..
Får se hvad de næste prognoser siger, måske kan vi komme afsted imorgen.
Hilsen bent og jeanne
Mandag 15
til Fredag 19 januar. Skipper Bent skriver. Sejlads
fra Robinson Cay, Belize til Isla Providencia, Columbia
Time: 2018-01-17 06:32:29
Latitude: 17-07.21N
Longitude: 084-04.67W
Speed: 5.7
Comment: Hej. Så kom vi afsted, i forrygende blæsevejr og store bølger det første 1 1/2 dg. Nu mere roligt. Forventer ank Providencia fredag morgen. Alt vel
Date: 2018/01/19 03:54
Subject: //WL2K På vej til Panama
hej alle,
Turen Belize – Providencia ligger lige nu til at tage titlen som vores værste nogensinde.Tak for ønsket om en god sjlads, men det blev det ikke 😉
Vi diskuterer om den slår Biskayen som den værste, egentlig. Men nu går det bedre, og om mindre en et dgn er vi ved Isla Providencia, derfra ca 250 SM til Colon.
Vejret har drillet, det har blæst alt for meget, aldrig fra den rigtige kant og bølgerne er latterligt store.
Og regnbygerne er kommet på stribe, er her er tale om gedigne skybrud ned kastevinde på op til 30 m/s.
Det har ikke været torden, eller næsten ikke. Så også lidt godt.
Vi måtte ud på en større omvej igår, da 3 lokale fiskerbåde var usædvanligt interesserede i os, og i vores gummibåd. Det var ihvertfald det vi fik ud af deres samtaler på VHF, så vi skyndte os i en anden retning.
Vi fik et “Bon Voyage, Karma” med på vejen, tror at de måske bare tog fis på os. Men vi stak af for en sikkerheds skyld.
Lige nu står vi ind i Colombiske Basin, med store medløbende søer og 15 sm. Autopilot klarer det faktisk nogenlunde, så endnu et plus lige der..
Ankomst Providenzia bliver senere end først beregnet pga “omkørslen”, så forventer nu først på aftenen. Normalt vil vi nødig gå ind på en ny ankerplads i mørke, men vi tager chancen denne gang. Efter de sidste 4 dgn trænger vi i den grad til at blive frisket op, både os selv og Karma.
Vores AIS sender er slået fra lige nu, farvandet udfor Nicaragua er blevet kendt for nogen pirateri, så vi synes ikke vi ligefre ville annoncere vores tilstedeværelse.
Hilsen bent og jeanne
Date: 2018/01/20 23:25
Subject: //WL2K Providencia
Hej,
Vi ankom til Isla Providencia 1/2 time før det blev mørkt, hvilket var heldigt da det viser sig at vores elektroniske kort er lidt ude af kurs…
Heldigvis var renden igennem øens rev godt afmærket så vi fandt fint vejen og det var faktisk bare ret ligeud. Fin ankerplads, og øen ser rigtig flot ud.
Vi tjekker vejrudsigter, men blir her ihvertfald til mandag.
Alt vel, kh bent og jeanne
20-22
januar.Isla
Providencia. Venter på en fornuftig vejrudsigt, der forhåbentlig
holder. Hentet x mange gange, uden at det bedres – nok bliver det
værre for hver dag der går. Bådarbejde. Bliver på båden som
foreskrevet, når man ligger for gult flag. Vi ønsker ikke at bruge
180US på 3 dage, specielt når der ikke er godt internet på
øen.
Tirsdag 23-
Torsdag 25 januar. Skipper Bent skriver.Sejlads
fra Isla Providencia, Columbia til Linton Bay, Panama.
Date: 2018/01/24 05:51
From: OZ5INT
Subject: //WL2K Kurs mod Panama
Hej far,
Så kom vi afsted efter 4 dage ved Isla Providencia. Vi opførte os korrekt og blev på båden, da vi jo ikke indklarerede. Jeg tror nu godt vi ku have taget iland, det virkede meget stille og roligt.
Istedet fik vi klaret en del båd-jobs, det gør jo ikke sig selv 😉
Det er stadig meget blæsende, konstant 12-15 ms., med op til 20 i de byger der kommer forbi med jævne mellemrum.
Det giver en noget urolig sejltur, bølgerne er 2,5 – 3 m. Så det er godt at der ikke er så langt, vi regner med at være i Panama i løbet af torsdag. Hvis ellers det går planmæssigt går vi til Linton Bay, ca 20 SM øst for kanalen. Der ser ud til at være lidt mere rart end selve Colon, så der bliver vi nok en uges tid, før vi tager til Shelter Bay i Colon.
Håber alt er vel, her alt fint.
Pos tirsdag 23.50:
12*09.4052N
80*51.0036W
Kh bent og jeanne
Fredag 26
januar. – Lørdag 27 januar
Bus til Portobello, så vi kan få visum. Igår fik vi
cruising licens ved havnemesteren. Ja få og få * de forstår at få
pengene ud af cruisere. 185US for cruising licens plus 210 US for visa- så nu er vi officelt
indklareret.Indkøb. Stang til vindmølle brækket – det blæser
MEGET her- så i gang med at finde en ny.
Søndag 28 januar til onsdag 31.
Sejlads til Shelter Bay Marina. Og lige her løjer vinden til 10 m/s. NØ. Preventere på. Ellers blæser det meget her.
Formedest 75 US pr døgn kan man ligge i marinaen. Mandag besøg af kanal officials til opmåling af båd til kanaltransit. Senere får vi datoen 14 januar. Ellers pleje af båd, der har holdt til meget.
Tirsdag med marine bus til supermarked. Indkøb og retur med REY lastbil, da vi havde købt meget.
Onsdag sejler vi fra marinaen kl 930 og destination er Linton bay. Allerede i havneområdet er vinden 15- 18 m/s. Vind NØ. Igrib havde sagt 10 m/s. 2 timer efter afgang må vi sande, at vi sejler en kortere tur. Vinden er NØ, imod, vind 17-20m/s. Bølger 2-3 meter.motor plus 2/3 storsejl og 30 grader til vinden. Efter 5 timer kommer vi til Portobello og går ind på ankerplads- her blæser det op til 20 m/s.
Hvad gør man ikke for at spare 75 US per dag.
Søsygen har fået lidt tag i mig. Håber det holder op igen, men på vores 5 dages tur hjalp scopolaminplastre. Så Jesper har købt et lille lager til os.
10-31 har vi sejlet 1060SM