Rejsebreve

Ny marina.

Lørdag betyder grøntssag- og kyllingebrystsindkøb. Derefter frokost på Las Amandas med Ron og Terri. Dagens menu- kartoffelmos, grøntssager og indbagt svinekød. Hertil melonsaft med jamaica – hvad det så er. Pris- 21,58kr. Herefter daseri – dog en lille tur på hiken.

Søndag en lille tur over til Brunos til swap meet, dog uden at købe noget. Herefter en noget længere tur på hiken. Godt til vores slappe muskler.

Der er ikke mange her i bådene. Tilgengæld er der meget larm fra byen, som har holdt os vågne de sidste nætter. Og en masse lanchaer til og fra marinaen. Så vi har fået megen natur omkring os, men også mere `´storbylarm“.

Glæder mig til mange gåture i området og til at vise den flotte natur

Arbejd- arbejd. Tidlig op -tidlig i seng.

Det er nu lyst allerede før 6. men så også tidligt mørkt. Så når klokken nærmer sig 21 trækker sengen.

Bund er nu malet med 3 forskellige slags, fribord efterpoleret, propel efterset, zink skiftet og noget af dæk poleret.

Isætningen idag fredag gik som efter en snor, da de først kom. Guatamala time – nine -isch. Drikkepenge til de unge drenge blev straks omsat til chips og cola – ikke meget anderledes end DK. De er meget proffesionelle både med udstyr men også fagligt. Så ingen bekymringer med op – og nedsætningen.

Før vi drog videre blev vand- og dieseltanken fyldt op så vi er SÅ klar til at drage videre. MEN næste højvande er først omkring den 29 december.

Fra RAM marina sejlede vi tværs over floden til Tijax marina.

Ikke at vi var utilfredse med Tortugal, men mere for at opleve noget andet og kunne komme på flere gåture. Lige ved siden af Lynne og Steve. Tilfældigt at der blev plads der. Mon ikke det går uden vi render hinanden for meget på dørene.

Og så krydser vi fingrene – og vel alt der kan krydses, for at radaren er med container 23 og customs ikke holder lang juleferie og hvad der ellers kan gå galt.

og glemte lige- fik idag solgt vores trofaste outboard Parsun til en tysker i marinaen. Dejlig ikke at skulle – slæbe- rundt på 3 motorer

Mandag morgen drog vi afsted fra vores base, Tortugal marina, som vi har været i siden juli. Optagningsholdet i RAM marina ventede på os kl 9 – vi kom lidt forsent- og alt gik som smurt. Denne gang var der den krølle – en mand med dykkermaske inspicerede travelliftens stropper under båden før og under løft. Han burde have fået alle vores drikkepenge for at have dykket i det beskidte vand.

Bund var slimet grøn men værre – sorte bobler med vand. Og det er ikke osmosen. Lidt deprimerende med tanke på hvor stor umage vi gjorde os i Green Cove springs.

Udgifterne er mange, da den maling vi troede vi havde tilovers var tørret ind. Så ny indkøbt.

Søsætningen bliver ikke torsdag, da malingen først kommer på onsdag.

Mandag var Terri forbi og lære mig at lave yougurt. Det vil jeg glæde mig til- skal lige have indkøbt termometer og termokande med stort hul. Men ikke dårligt at kunne lave egen yougurt på lange stræk over a hav.

Vi glæder os til at komme i vandet igen, da det er noget specielt at være så langt over jorden.

Mens vi venter på shipment

Her er update fra det varme og fugtige Rio Dulce. Det har regnet en hel del de sidste par uger, men de seneste to dage har været fint så vi håber det er overstået nu.

Vi venter fortsat på at containeren med bl.a. vores nye radar bliver toldbehandlet. De er netop gået igang fik vi at vide, så vi skal regne med 2-3 uger. Vi håber nu på at kunne slippe ud af Rio ca 29 dec., så det blir nok ikke til San Blas for os, før vi skal være i Colon ??

Vi har booket haul-out på mandag i en nærliggende marina. Der bruger vi et par dage på tjek/service af Autoprop og brushup af bundmaling. Bagefter, formentlig næste fredag, lægger vi os over i en anden marina, Tijax. . Og der bliver vi så til vi kan slippe afsted…

Ellers går tiden med bådarbejde, vinyl er pillet af skotter og dæk i mellem-kahytten (det var ved at falde af alligevel), og skal nu limes op igen. Ikke et ønskejob i denne varme.

Jeanne har syet nyt betræk til styre-stolen og er igang med nye skøde-poser til cockpit. “Lavet” fender beskyttere. Henkogt hakket oksekød.

Der er monteret nye skødepunkter til vores cutter-sejl (forsejl på indre forstag, som jeg glæder mig helt vildt til at prøve) Monteret ny fjernbetjening i cockpit til VHF radio. Motorer er serviceret. Timetæller til motor skiftet. Vores ny-gamle påhængsmotor har fået ny kølevandspumpe.

Vi er desuden ved at finde et par reservedele som vi skal have i DK. Dem må vi bede gaster om at tage med i bagagen, ikke noget stort.

Ellers er alt OK, havde imorges besøg af en monster stor leguan, som klatrede rundt oppe i toppen af et træ, flot med gule/sorte striber. Nok over 2 m. lang…!!

Ledige pladser. Vi leder fortsat efter min. 1 person mere til turen Panama – Marquesas, alt. Galapagos – Marquesas.

Vi har annonce i FTLF bladets december nr., som udkommer lige om lidt, så må vi se.

Udover det søger vi også på findacrew.com, vi regner med at det måske giver noget. Kan være det bliver på engelsk.

Bortset fra det, har vi nu desværre en stram tidsplan for at komme herfra til Panama. Vi kan godt nå det, hvis vi kommer ud sidst i dec., men der er jo altid risikoen for dårligt vejr.

Vi regner fortsat med at gaster ankommer til Panama 08 feb., så det er vores hårde deadline medmindre vi hører andet..?

Lidt fra lokalsamfundet.

Der er flere organisationer, igangsat af amerikanere, der støtter lokalsamfundet.

Pass it on ved Julia. De kører funktionelle skibsbatterier, solpaneler og invertere ud til fjerntliggende landsbyer, så de kan få strøm- lys og evt telefon. Samler “ gamle” ting ind fra sejlerne, sælger dem på swapmeet hver anden søndag, og får dermed økonomi til at støtte fjerntliggende landsbyer. Samt donationer af tøj.

Casa Guatemala er et børnehjem ved Heather. De hjælper sårbare børn fra hele Guatemala. Oprindelig grundlagt pga borgerkrigen, der varede i 36 år og først sluttede i 1996. Enten forældreløse børn eller børn, hvor forældrene ikke kan forsørgedem. De varertager også adoption til udlandet, behandler fejlernærede børn/ giver medicinsk hjælp og ikke mindst giver disse børn et hjem, og uddannelse/ folkeskole.

En af metoderne til at opnå økonomisk tilskud til driften er salg af købmandsvarer. De sejler hver tirsdag og lørdag rundt i alle marinaer og sælger, hvad vi ellers kan få i byen. Her tillagt en betragtelig støttepris.

Idag lørdag har vi været til støttearrangement for elever i landdistrikterne Cayo Quemado til undervisningsfonden , bestyret af Kelly og blev afholdt af RAM marina.

Fonden uddeler støtte til elever, der skolemæssigt har udmærket sig men ikke har økonomisk mulighed for at “få lov at dygtiggøre sig” i mellem/highschool. Programmet fordrer at eleven fortsætter sit engagement i skolearbejdet, afslutter sin skolegang og forældrene bidrager økonomisk til ex papir, blyaner mv og støtter eleven i skolegangen.

OG vi var så heldige at “vinde” auktionen på haul-out til 1/3 del af oprindelige pris + 1 times service til vores fryser, der ikke duer til 100q.

OG på lodder (udgift 100q) vandt vi 50q til en af byens butikker og en middag på en “junglerestaurant” til værdien 150 q. Så alt i alt en god dag og tak til RAM marina.

Og hatten af for de gode kræfter, der med engagement og energi formår at få støttet på forskellige fronter i lokalsamfundet. Seje kvinder.

Ikke mere nu, håber alt er vel hos alle,

Søndagen blev brugt til at lime vinyl op i mellemgang, færdigsyning af en skødepose og klargøring af båd til optagning mandag. Samt en lille fyraftens øl hos Jerry og Debbie, vores hyggelige naboer. Håber at vi ser dem igen før vi tager afsted. Men en del af langturssejlads goddag og farvel.

Tur med Ocean Cruising Club til Tikal.

Turen til Tikal, Maya-ruiner, var arrangeret af Kelly Piercy, den
lokale port officer for Ocean Cruising Club, en klub vi er blevet medlemmer af efter at vi har sejlet over 1000 SM og blevet anbefalet af et nuværende medlem.

Vi blev afhentet af Kelly 7.20 fraTortugal- en noget speciel oplevelse
at blive sejlet af en blind mand i en stor lancha – stor træbåd.
Men han er trænet i at se udenom det centrale syn.
Vi var 17 tilmeldte, der forlod Fronteras kl. 8.00
den 30/11 i bus.

Vi skulle være 2 nætter på hotel La Casa Don
David på bredden af Lago Peten Itza i El Remate.

Undervejs havde vi
dog den ubehagelige oplevelse at et æsel løb ud foran bussen. Hvad
der skete med æslet ved vi ikke, men bussen fik en gevaldig bule.

Kl 16 gik turen til den nærliggende ø-by Flores for
at se solnedgangen, og aftensmad. Solnedgangen 17.30 blev nydt fra
Sky Bar i Flores sammen med Terri og Ron. Næste dags
afgangstidspunkt 05.00, så efter Flores i seng.

Vores guide navigerede os gennem jungle stier til de
mange ruiner, og talte om den lokale flora og fauna undervejs
Tikal er ruinerne af en gammel maya-by, der blev opdaget i 1853, men udgravningsarbejdet begyndte ikke før 1950’erne.
I 1979 blev det erklæret et UNESCO World Heritage Site – meget
interessant, da det ligger afsides i jungle omgivelser. Parken er ca.
570 kvadratkilometer, og byen Tikal dækkede et område på mere end
16 kvadratkilometer, som omfattede 3.000 strukturer. Kun en brøkdel
af disse strukturer er blevet afdækket, i hvad var centrum af byen. Desværre er det usandsynligt, at flere templer snart vil blive
afdækket på grund af manglende midler.

Den antikke by Tikal ligger på en lav bakke, omgivet
af lavtliggende svampet jord.
En af grundene til, at mayanerne måtte
have bosat sig her, skyldes det frugtbare bjergområde og overflod af
flint. Med flinten kunne de lave værktøj, og flinten kunne handles
med andre varer. Tikal havde ikke andet vand end det, der blev
indsamlet fra regnvand og opbevaret i reservoirer. Det menes, at
stedet var beboet fra det 6. århundrede f.Kr. til det 9. århundrede.

Bygningerne blev bygget af kalksten og omfatter resterne af
templer, der tårner over 70 meter høje store kongelige paladser, ud
over en række mindre pyramider, paladser, boliger, administrative
bygninger og platforme. Kalksten blev brudt på stedet.
De
fordybninger, der blev dannet ved udvinding af kalksten, blev
plasteret til for at gøre dem vandtætte og blev anvendt som
reservoirer.

Man tror, at grunden til at mayanerne forlod stedet i midten af
900-tallet, skyldtes overbefolkning, skovrydning, erosion og mangel
på føde.

I hjertet af byen er Gran Plaza. Det flankeres på øst og vest side af to store tempel-pyramider. På den nordlige side grænser den mod nordakropolisen og på den sydlige side af den centrale akropolis.

Templo I er kendt som Tempo del Gran Jaguar eller Templo of Ah
Cacao. Det blev bygget til at begrave og ære kong Jasaw Chan
Kawawil. Templet blev rejst over hans grav, og kongens rige gravgods
omfattede stingray-rygsøjler, som blev brugt til åreladning,
perler, spejle, malet keramik, 180 jadegenstande og 37 stykker
menneskeknogler, med hieroglyffer, der beskev hans liv og levned.

Templo II, Templo del Mascaras, er placeret på vestsiden af Gran
Plaza. Navnet pga masker ved trappefundament. Templet er et
mausoulæum for kong Jasaw Chan Kawawil kone. 70 meter fra tempel 1. Når man står midt mellem 1 og 2 og klapper runger det på hele
pladsen. Spøjst.

Templo IV var en af de højeste bygninger i
Maya World. Pyramiden er 64,6 meter høj og stiger langt op over
junglekappen, hvilket giver en spektakulær udsigt over hele stedet.
Det siges at stedet indgik i filmen “Star Wars Episode IV: A New
Hope”. Templet blev bygget som gravplads for Tikals 27th konge.

Templo III var det sidste vi besteg og var også det sidste
byggede tempel og sidst åbnede – for publikum- tempel i Tikal.

Ceiba-træet er ikke kun Guatemalas National Træ, men det er Mayas hellige træ. Guatemala betyder landet med de mange træer. Nogle arter kan vokse til 70 meter. For Maya repræsenterer træet livets træ, der forbinder de tre verdener- jorden, himlen og underverdenen. Ceiba-træet nedenfor antages at være over 100 år gammelt.

Hotellet fordrede fuglene på forskellige måder. Det tiltrak
mange forskellige lokale fugle, herunder kolibrier. Hotellet har også et stort Ceiba-træ. Ifølge ejeren blev træet
plantet den 1. januar 2000 af sin ex havemand, der var af
maya-afstamning. Gartneren plantede træet for at beskytte dem pga
årtusindeskiftet.

Om aftenen var der lysshow omkring træet.

Næste dag retur til Fronteras. Det høvlede ned, så
sommerfugleturen blev aflyst. Tid til frokost på vejen hjem samt
besøg på byens andelstræværksted.

DER ER MANGE FLERE BILLEDER PÅ HJEMMESIDEN

I dag besøg af rigger Tom fra Texan Bay til en snak om vores balloner, der sættes i spor på rulleforstag samt “nyt” sejl på kutterstag. Konklusionen blev- tror jeg nok- at der ikke var forbedringspotentiale på balloner og vi skal bruge den som hidtil. Og mht sejl på kutterstag fik han heller ikke noget arbejde med hjem, men Bent fik gode ideer til hvor blokke skal monteres samt forstærkning af fastgørelse af kutterstag til båd. Så et stykke arbejde til The Welder Carlos.

Som vi igen så besøgte for at afhente stang til vindmøllen. Caribian time- ikke færdig, men han fik så en ekstra opgave.

Gåtur tilbage til by. Havde planlagt at købe hakket oksekød til henkogning. Men idag havde den slagter vi købte hos sidst lukket. Det er specielt at købe hakket oksekød, der ligger under plastikpose frit fremme på disken. Men det vi købte smagte afsindigt godt, da det var frisk hakket.

Så istedet henkogning af 3 libre (pund) tomater, der denne gang blev flået.

Vi har bestilt optagning næste torsdag i RAM marina. Her skal bund males og skrue mv efterses. Mere om det.

Inden da skal vi til Tikal og Flores. Så der er stille herinde indtil hjemkomst

I dag blev symaskinen sat i stilling. Chefstolen skulle sys færdig. Et ikke særligt stykke arbejde fra Elmer- en af flodens syere – skulle laves om. Og skulle det ? – ja det var pil skævt og så herrens ud.

Måtterne på nedgangen vasket- uff var meget længe siden. Om end slet ikke mens vi har haft Karma. Og så lige lidt mange reparationer plus i alle hjørner. Håber så de kan holde turen ud. Her i byen kunne vi ikke finde materiale til at lave nye, som ellers havde været bedre.

Henkogt tomater med hvidløg, forårsløg og olivenolie. 20 minutter i trykkoger. Ser godt ud, hvis det så også smager godt er det umagen værd. Bagt brød i omniovnen.

Bent var hos Carlos og fik beslaget til rulleforstag med hjem. Det blev sat på sin plads igen. Strammet rig.

Mødtes med Jeff og Debbie til snak om vores oplevelser med Cuba og deres med Pacific.

Tredie dag med ris og sorte bønner. Idag varieret med oksekød, bønner, forårsløg og grønpeber. Vi bliver nok aldrig træt af sorte bønner i mange forskellige varianter.

Dagene gik i varmen. Med hvad kan vi spørge hinanden om.
Den eneste der virkelig knoklede var Anhil. Han brugte sin weekend på at vaske, polere og vokse vores båd. Som han siger grande velero. Han svedte.
Men for ikke han skulle føle sig alene tog vi arbejdstøjet på efter vi havde været inde og købe ind lørdag.

Lørdag og tirsdag kommer der levering af grøntsager mv til byen, så der summer byen endnu mere af musik, mange flere handlende end ellers og bare larm. Så indkøb blev hurtigt overstået.
Når varerne på hylderne ikke ligner det hjemme, er cruisernes samtaleemne tit, hvor kan man købe det, hvor er det bedst. Og lørdagens højdepunkt- Portobello mushroom. Champignon kan KUN fås om lørdagen i en speciel butik. De befinder sig i en lille trækasse. Så man køber 2-3 stk champignon. Udbud og efterspørgsel gør noget ved prisen. Champignonerne sælges tilmed efterfølgende på cruisers net.

Bent har serviceret vippebeslag til nye outboard, skiftet lampe i køkken og tætnet toilet og jeg har syet betræk til chefstolen.

Idag mandag tog vi en tuk-tuk ud til byens smed med et lille stykke arbejde til ham. Beslag til vindmøllen og beslag til rullegenua. Det var et meget stort eldorado stumpemarked. Det lå hulter til bulter, så det tog meget lang tid at komme alle bunker igennem. Tror han ville sælge mere med lidt system.

Været ved Rita, der ikke kunne sige noget om, hvornår vores radar bliver frigivet. Hun så meget træt ud, da alle der kom forbi ville vide, hvornår deres ting kommer. Det er somom mange venter på dele. Vores nabonabo båd har ventet siden oktober og er nu taget på ferie inde i landet.

Været inde og betale til vores lille tur til Tikal. OCC officeren havde heldigvis opdaget med sine AMD plagede øjne, at vi var medlemmer. Det betyder, at turen blev lidt billigere. Men også at være medlem af en lille eksklusiv klub, der gerne vil hjælpe. Tænker at vi skal benytte OCC officerene på vores tur. Steve og Lynn har haft god brug af deres medlemskab på deres færd.